Demokratisk værtskab i den grønne omstilling

6 bud på, hvordan du som demokratisk vært kan være med til at styrke folks handlemuligheder i den grønne omstilling.

Demokratisk værtskab er en afgørende – og stadig underbelyst – del af den grønne omstilling.

Langt størstedelen af danskerne er bekymrede for klima- og biodiversitetskriserne, men for mange er det svært at omsætte denne bekymring til handling. Mange har efterhånden fået styr på affaldssorteringen, skiftet til elpærer og skåret ned på kødforbruget. Men det er svært at se sammenhængen mellem ens egne små handlinger i hverdagen, og de store og komplekse kriser, som vi står overfor. Det er let at blive modløs, slå ud med hænderne og spørge sig selv, "hvad kan jeg egentlig gøre?"

Mange andre spørger sig selv om det samme. Og det bedste svar er nok det, som Rob Hopkins – manden bag Transition Town-bevægelsen – er kommet med: “Hvis vi venter på regeringerne, vil det være for sent. Hvis vi handler som individer, vil det være for lidt. Men hvis vi handler i fællesskab, vil det måske lige være nok og lige være i tide.”

Her spiller det demokratiske værtskab – kunsten at komme mennesker i møde og støtte dem i at bruge deres stemme og handlekraft – en afgørende rolle. For bag ethvert handlefællesskab er et værtskab, der skaber rammerne for, at flere kan være med til at gøre mere sammen. Med stærkt og empatisk værtskab kan du fordoble din gennemslagskraft. For så handler det ikke længere bare om dine vaner og valg i hverdagen, men om hvad I gør sammen som fællesskab.

Jeg har mødt mange forskellige demokratiske værter, der skaber grønne fællesskaber og konkrete handlemuligheder lokalt. Og ofte er de, der lykkes bedst med det, dem, der allerede har de fornødne erfaringer, kompetencer og relationer til at gøre det – enten fra foreningslivet, eller fra deres arbejdsliv. Her er det vigtigt at skelne mellem (mindst) tre forskellige typer:

• den sociale vært – der i kraft af sin opsøgende natur og stærke relationer formår at skabe et inkluderende og trygt rum, hvor der er plads til at tale om klima og miljø – fx i regi af et grønt nabofællesskab, et fødevarefællesskab eller en facebook-gruppe om fx købestop eller genbrug.

• den politiske vært – der forstår det politiske spil på rådhuset og trives i at gå i dialog med politikere – fx i regi af en lokalafdeling af Danmarks Naturfredningsforening eller Klimabevægelsen i Danmark.

• den praktiske vært – der i kraft af sin konkrete viden om klimaaftryk og bæredygtige alternativer kan være med til at sætte gang i små og store grønne omstillinger i hverdagen  – fx ved at få den lokale spejdertrop meldt til den kommunale affaldssortering, selvom de i første omgang havde fået afslag.

Fælles for disse værter er, at de fokuserer på at skabe lette, pragmatiske handlemuligheder. De forstår, at de fleste danskere helst vil undgå at dvæle ved alle de bekymringer, der knytter sig til klima- og biodiversitetskriserne. I stedet vil de hellere bruge de handlemuligheder, de har ved hånden. Og for mange er det vigtigt, at disse handlinger ikke bliver set som aktivisme, men som noget, der samler.

Per står i kassen i Københavns Fødevarefællesskab, hvor jeg selv blev oplært i demokratisk værtskab.

Derfor handler langt de fleste vellykkede borger-initiativer ikke bare om klima og miljø, men også om at styrke det lokale fællesskab og opnå økonomisk fordel – for det kan gøre den forskel, der kan mærkes her og nu. Som Stine Skøtt Thomsen fra Energifællesskabet i Skårup forklarede mig det: “Vi er drevet af at vi vil bidrage til den store globale kamp, men også fordi vi vil være en grøn landsby og vi vil kunne vise vores børn, at vi kan godt gøre noget lokalt. Men i sidste ende er det vores ambition – og min motivation – er at dette er noget, som kan komme alle i landsbyen til gavn.”

Så hvad kan du gøre, hvis du vil påtage dig det demokratisk værtskab og være med til at styrke folks handlemuligheder og handlekraft i forhold til den grønne omstilling?

Her er nogle hurtige bud – til henholdsvis borgere, handlefællesskaber og kommuner:

Hvad du kan gøre som borger:

1) Gå ind i de eksisterende fællesskaber

Rigtigt mange fællesskaber har ikke et stort fokus på klima og miljø. Men ofte skyldes det mest, at det ikke optager dem, der allerede er aktive. Men bare fordi det ikke er deres motivation for at være frivillige betyder det ikke, at de vil modsætte sig, hvis du kommer og sætter bæredygtighed på dagsordenen. Det kan både være i frivillige fællesskaber som idrætsforeninger, spejdertropper, partiforeninger og folkekirker. Det kan også være på din arbejdsplads, i din boligforening eller på dine børns skole. Det handler bare om at gøre det på en måde, der ikke virker fordømmende. Man kan komme langt bare ved at stille spørgsmålet: “hvad gør vi egentlig i forhold til bæredygtighed?” Det fungerer ofte langt bedre end selv at stille en masse forslag. Prøv bare lige at tilføje det til dagsordenen og stil spørgsmålet og se, hvad der sker. Folk har altid noget at sige. 

2) Bliv hverdagsaktivist

Rigtigt mange afholder sig fra at handle synligt og offentligt ifht. klima og natur, fordi de er bekymrede for at blive set som radikale klimaaktivister, der spiser vegansk, limer sig fast til ting eller blokerer trafikken. Dette skyldes, at den offentlige forståelse af klimaaktivisme i høj grad er knyttet op på unge, der laver civil ulydighed som Extinction Rebellion og Greta Thunberg. 

Derfor er der mange, der efterspørger en andet form for fælles klimahandling, der ikke fremstår politisk eller polariserende. Her kan vi fx hente inspiration fra Sager der Samler, der betegner sig selv som “hverdagsaktivister” – folk, der ikke gør noget “for nogen” – men med hinanden. Og som starter der, hvor de ikke skal spørge om lov og ikke bede om penge. At kalde sig “hverdagsaktivist” kan gøre det mindre ‘farligt’ at deltage i et lokalt klimahandlingsfællesskab. 

Hvad I kan gøre som handlefællesskab:

3) Fortæl en samlende historie

Selvom undersøgelse efter undersøgelse viser, at mindst 75% af danskerne er klar til at handle på klimaforandringerne, er den offentlige fortælling om klima- og biodiversitetskriserne blevet enormt polariseret. Måske skyldes det, at vores medielandskab er så præget af nyhedskriteriernes søgen efter konflikt. Men det virker skørt, at en samfundsforandring, der ikke alene er nødvendig, men som også vil medføre så mange fordele i form af renere luft, drikkevand og miljø, overhovedet kan være polariserende. Som den gamle tegneserie siger: “Hvad hvis det hele er snyd, og vi skaber en bedre verden uden grund?”

Tegning af Joel Pett.

Igen handler det om at fortælle historien om den grønne omstilling på en måde, der ikke bare handler om klima og natur, men om alt det, vi også får ud af det på den korte bane: Lokalt sammenhold, styrket økonomi, jobs, bedre biodiversitet og meget andet. Tag bare Klimarådets anbefaling om at reducere landbrugsarealet med en tredjedel, der nu delvist står til at blive realiseret gennem regeringens Grønne Trepartsaftale. En reduktion af landbrugsarealet vil ikke bare være en gevinst for klima, landnatur og havmiljø. Men også for landdistrikterne, som blive skønnere steder at bo – og på sigt sikkert også for landbruget som erhverv, der får anledning til at genopfinde sig selv. Nu kan de indtage rollen som “arealforvaltere”, der ikke bare pløjer og sprøjter, men i stedet tager vare på landskaberne som helhed. Det vil kunne være en win-win-win-win-win-løsning.

I denne historie handler det også om at vise de gode eksempler og de rollemodeller, som folk kan spejle sig i. Ikke de vrede aktivister, men de folk, der laver et lokalt energifællesskab, et lokalt fødevarefællesskab eller et grønt nabofællesskab. Alle dem, der i det små er ved at skabe en lille flig af den blomstrende fremtid, de drømmer om. Det handler bare om at lægge det frem for folk og give dem muligheden for selv at tage stilling. Det skal ikke være en løftet pegefinger, men bare et stolt "sådan gør vi hos os." 

4) Støt værtskabet lokalt

For mange kræver det mod at påtage sig værtskabet og prøve at sætte gang i forandringer lokalt. Og det er ofte nemmest, hvis man har prøvet det før. Derfor er det vigtigt at anerkende og støtte det værtskab, der spirer lokalt. For ofte er der fare for, at det bliver meget personafhængigt og dermed sårbart, hvis den enkelte vært ikke har kræfter til at fortsætte sit engagement. 

Men der også meget forskellige måder at være vært på – socialt, politisk og praktisk – og det kræver forskellig viden, færdigheder og motivation, alt efter hvilken form for værtskab, man udøver. Derfor er deres behov for støtte og kompetenceudvikling vidt forskellige. Der er et stort potentiale i at lave målrettede udviklingsforløb for lokale værter. Ikke mindst i forhold til at styrke deres demokratiske værtskab, og dermed deres evne til at engagere og brede handlemulighederne ud, så endnu flere kan tage del.

Daværende biskop Peter Fischer-Møller holder tale til den ugentlige “Klimapåmindelsen”-demonstration foran Christiansborg i foråret 2019. Som arrangører gjorde vi meget ud af at skabe et venligt og imødekommende rum, hvor alle – på tværs tro og politisk overbevisning – kunne finde fællesskab omkring deres klimabekymring.

Hvad I kan gøre som kommune:

5) Grib borgernes engagement

Rigtigt mange borgere vil gerne engagere sig, men ved ikke hvordan. Jeg mødte med en hverdagsaktivist, der fortalte, at hun faktisk havde sat sig ned og læst sin kommunes klimastrategi i håb om at få nogle klare handlingsanvisninger. "Men den er fuld af kommunesnak. Det er svært at forstå,” sagde hun. “Jeg ville ønske, at der var et sted, hvor man bare kunne se, ‘hvad er planen?’ – hvordan kan jeg være med?”

Når borgerne leder forgæves i den kommunale klimaplan efter konkrete handlemuligheder, så er det kommunens fejl, ikke borgernes. Flere og flere kommunale forvaltninger ved godt, at de ikke kan løse klima- og miljøudfordringerne alene. De bliver nødt til at have borgerne med – ikke mindst i forhold til de forbrugsudledninger, der udgør en stadig større del af vores samlede CO2-regnskab. Men det kræver, at de kommunale medarbejdere også bliver meget bedre til at skabe bedre rammer for samarbejdet mellem offentlige institutioner og civilsamfund, hvor lokale borgere kan byde ind og handle sammen. 

For eksempel ved at understøtte oprettelsen af lokale energifællesskaber, grønne kantineordninger og meget andet. Fx er Københavns Kommune begyndt at udforske dette felt ved at afholde lokale klimatopmøder i tre udvalgte bydele, hvor målet er at hjælpe lokale borgere med at finde sammen i handle-fællesskaber om fx bæredygtigt byggeri, genbrug og reparation af tøj og elektronik mm.

6) Styrk samarbejder og samtaler på tværs

Fordi klima- og miljøudfordringerne er så store og komplekse, er det let at komme til at fokusere indsatserne i siloer for at gøre dem mere overskuelige og håndterbare. Men som eksemplet med Klimarådets anbefalinger omkring reduktion af landbrugsareal viser, så er både problemer og løsninger filtret ind i hinanden, og kan ikke løses hver for sig. Og dette gør kun behovet for mere samarbejde og udveksling på tværs endnu større. Der er brug for lokale netværk, der går på tværs af det sociale, politiske og det praktiske, hvor demokratiske værter kan udveksle erfaringer, sparre på hinandens initiativer og bakke hinanden op. 

Nabolagsforeningen Ambition Lawrence Weston i det nordlige Bristol er et godt eksempel på, hvad et sådant netværk kan udrette. Sidste år fik de rejst Englands største onshore vindmøller til at dække deres strømforbrug. Og det hele er ejet og drevet af borgerne selv!

---

Det var seks hurtige bud på, hvordan grønt demokratisk værtskab kan gøre grøn omstilling til en fælles og folkelig sag. Jeg vil meget gerne høre dine tanker også. Del meget gerne dine overvejelser, eksempler eller historier i kommentarsporet.

Og hvis du er nysgerrig på at lære mere om demokratisk værtskab, så tag endelig fat i mig, eller meld dig til vores næste masterclass i demokratisk værtskab d. 12.-13. november i Byens Hus i Gentofte.